Opmærkning af parkeringsbåse
Hos Vejdoktoren laver vi p-pladser, opmærkning til el-biler og mange andre symboler til jeres asfalt.
- Mange års erfaring
- Konkurrencedygtige priser
- Familiedrevet og troværdig samarbejdspartner
Kært barn har mange navne
Kært barn har mange navne
Når man skal finde informationer om parkeringsbåse på nettet, kan man ud over ”opmærkning” søge på:
- Opstribning
- Opstregning
- Afstribning
- Afmærkning
- Vejafmærkning
- Vejmarkering
- Streger
- Striber
- P-båse
- P-pladser
- Parkeringspladser
- Parkeringsbåse
Uanset hvad man kalder det, dækker det i bund og grund over det samme: tydelige og holdbare markeringer, der viser, hvor bilerne skal holde – både på åbne parkeringsarealer og i parkeringshuse, hvor overblik, sikkerhed og korrekt udnyttelse af pladsen er ekstra vigtig.
Hos Vejdoktoren har vi stor erfaring med opmærkning af parkeringsbåse på både p-pladser og i parkeringshuse og er derfor et trygt og sikkert valg. Vi værner om høj kvalitet, god service og levering til tiden.
Få et hurtigt prisoverslag
Hvordan laves stregerne?
Når der skal udføres opmærkning af parkeringsbåse, kan man vælge at male stregerne på, eller at bruge termoplast som smeltes på.
Hvad er den rigtige løsning for jer?
Maling
Malede striber er hurtige og billige og har en holdbarhed på 1-2 år. Herefter skal man male stregerne op igen, da de ellers med tiden vil forsvinde helt. Man vil typisk bruge maling på steder som ikke udsættes for vejr og vind, såsom i lagerhaller eller lignende steder. Malede streger er helt i niveau med underlaget.
Termoplast
Termoplast tager længere tid at lægge og er dermed også lidt dyrere. Derimod er den langt mere holdbar. Mange steder ligger termoplaststriberne i op til 10 år.
Når der lægges termoplast er det især vigtigt med afrensning og primer (grunder) inden striberne smeltes på. Termoplast har også den fordel at dens overflade reflekterer bilernes lys i mørke.
Tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende snak omkring dine behov og ønsker. Vi guider dig gerne til den absolut bedste løsning inden for opmærkning af parkeringsbåse. Hertil kan vi også hjælpe dig med asfaltreparation og revneforsegling på hele Sjælland.
Opmærkning og parkeringsselskaber
Flere parkeringsselskaber stiller krav til at parkeringsbåsene skal være helt lukkede og have bestemte mål. Vejdoktoren kan hjælpe jer hvis I skal have opdateret jeres parkeringsområde inden I skal have et parkeringsselskab til at administrere det.
Størrelser og farver ved opmærkning af parkeringsbåse
Præfabrikeret Termoplast fås i forskellige størrelser og farver.
Til parkeringsområder vil man ofte bruge hvide striber, men de fås også i både gul og blå.
Derudover kan man få symboler til at afmærke gangstier, cykelstier, parkering forbudt, hajtænder osv.
Kontakt os og fortæl hvad du har brug for, så finder vi den rigtige løsning til dig.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på dine spørgsmål
Hvordan skal en parkeringsbås være markeret?
Parkeringsbåse skal være afmærket med smalle ubrudte kantlinjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning.
Hvordan laves opmærkning af parkeringsbåse?
Man kan male stregerne på eller bruge thermoplast som smeltes på.
Hvad koster opmærkning af parkeringsbåse?
Prisen på opmærkning af p-pladser afhænger af hvilket materiale der skal bruges til opgaven, og hvor mange m² der skal opmærkes. Maling er en billigere løsning end thermoplast – dog er der også forskel på holdbarheden.
Hvor lang tid holder opmærkning af parkeringsbåse?
Holdbarheden afhænger af, hvorvidt der bruges maling eller thermoplast til opgaven. Maling er hurtigere og billigere, men har ofte en lavere holdbarhed på 1-2 år. Derimod tager thermoplast længere tid at påføre, hvorfor prisen også er højere. Dog kan denne løsning holde i over 10 år.